Junior Spring & Rytme

6. klasse og opefter, 12-18 år

SPRING: På Junior Spring vil du opleve sjove, lærerige og fede træninger. Vores mål er at gøre gymnastik sjov og gøre dig til en dygtigere gymnast! Så kom glad og gi’ den max gas – der er plads til alle!

Instruktører: Kresten Madsen og Laurids Madsen

RYTME: Junior Rytme er et hold, der lægger fokus på at dygtiggøre gymnasterne ud fra det niveau, de hver især kommer med, men samtidig at opretholde en sjov og legende tilgang til træningen. I løbet af året vil vi blandt andet komme til at træne grundgymnastik, spring over gulv, smidighed, balance, kondition og stifte bekendtskab med gymnastikredskaber. Alle niveauer er velkommen, og vi er klar til at få skudt en rigtig god sæson i gang!

Instruktører: Marie Hessellund, Frida Vestergaard og Anne Marie Tougaard Gardshodn

Tid: Tirsdag kl. 16.15-19.00

Opstart: Tirsdag d. 22. september 2020

Pris: 750 kr. for en hel sæson (der påberegnes egenbetaling til opvisningstøj)

Tilmelding

Ved tilmelding gives der tilladelse til fotografering ved træning og/eller opvisning i Ulbjerg Gymnastikforenings regi. Udvalgte billeder kan blive lagt på foreningens hjemmeside www.ulbjerggymnastikforening.dk og/eller på foreningens Facebook-side.