Motion på Tværs

Motion på tværs er et tilbud til alle aktive seniorer, der gerne vil holde sig i god fysisk form. Vi træner i motionscentret, hvor der er mulighed for at få personlig vejledning i brug af maskinerne. Du kan få styrket dine holdningsmuskler og få sved på panden i romaskinerne eller på løbebåndet. Der er mulighed for at prøve kræfter med kettlebells, styrke, balance mv. i hallen. Der spilles også tæppecurling, skumtennis eller floorball for dem, der ønsker det.

Der sluttes af med kaffe og brød og hyggeligt samvær! En gang om måneden er der fællessang med klaver og sange fra den danske sangskat. Alt dette får du for ialt 35 kroner pr. gang (25 kr. for træning og 10 kr. for kaffen), som betales til instruktørerne efter hver træning.

Instruktører: Vibeke Møller, Annette Mindegaard og Niels Højer

Tid: Tirsdag kl. 8.00-11.30

Opstart: Uge 37 – Tirsdag d. 11. september 2018. Der optages løbende nye medlemmer – kontakt en af instruktørerne, hvis du ønsker en prøvetime.